Hvor livspoesien iklædes musikalsk klædebon: Mediale kontakt- og brudflader mellem ord og melodi, belyst ved den musikalske romances genrefusion med den litterære salme (2014)

Please download to get full document.

View again

All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.
 2
 
  Hvor livspoesien iklædes musikalsk klædebon: Mediale kontakt- og brudflader mellem ord og melodi, belyst ved den musikalske romances genrefusion med den litterære salme (2014)
Share
Transcript
  danish musicology online Vol. 6, 2014 •  issn 1904-237x 6 · 2014 1 Jeg bruger ordet “kunstromance” for at afgrænse den verdslige romancetype fra “kirkeromancen”. Hermed adskiller min anvendelse af termen sig fra Niels Martin Jensens, der deler den verdslige ro-mance i tre typer, hvoraf kunstromancen er én. Niels Martin Jensen, Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger (København: Gyldendal, 1964), 83 ff.2 Fx i Arthur Arnholtz, “Grundtvigs salmer og deres melodier”, Grundtvig-studier  , 5/1, 37. Henrik Glahn giver en definition på termernes anvendelse: “dækkende den indflydelse, som den strofiske kunstsang med klaver og dens musikalske udtryksformer udøvede på tidens salmekomponister”. Sal-memelodien i dansk tradition 1569-1973  (København: Anis, 2000), 44. I øvrigt anvendes termen på http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Kirkemusik,_liturgi/koral.3 Jensen, Den Danske Romance , 6. lea maria lucas Wierød “hvo vpon kæ kk kæbon” m kontkt- og b  o og o, byt v n kk on gnfon  n ttæ . Indledning  I Danmark skete der i 1800-tallet en – i samtidens øjne – sær blanding af to genrer: den romantiske kunstmusiks romancegenre blandede sig med den kirkelige salme. Dette blev muligt på grund af de to genrers tilknytning til hver sit mediale territo rium: hhv. musikken og ordene. Salmen som genre består nødvendigvis af en blanding af ord og musik, og i dette specifikke tilfælde skete det altså, at salmeteksten iklædtes musik fra en ikke-kirkelig genre, kunstromancen. 1  Den blandingsgenre, der herved op-stod, er blevet kaldt “den kirkelige romance” eller “kirkeromancen”. 2  Hvad der umid-delbart kan synes som en uproblematisk forening af de to medier, ord og musik, kan, som i dette tilfælde, alligevel vise sig at blive et problem. Her synes det at skyldes, at de to medier kommer fra hver sin genre. Fusionen af ord og musik lader sig tilsyne-ladende ikke gennemføre helt så let på det genremæssige som på det “blot” mediale plan. I en behandling af den danske musikalske romance siger Niels Martin Jensen, at “et digt, der i litterær forstand falder uden for romancedigtningen, ved at sættes i musik kan drages ind på den musikalske romancegenres område.” 3  Her har han altså formuleret muligheden for, at et medium (såsom musikken) gennem blandingen med et andet medium (teksten) ændrer sidstnævnte mediums genre – eller “drager” sidst-nævnte medium ind på sit eget genremæssige område. Spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at en medieblanding kan ændre de oprindelige mediers genretilhørsforhold in: Danish Musicology Online , 6, 2014  Lea Maria Lucas Wierød 24  6 · 2014 4 Werner Wolf opsummerer, at definitionsbredden går fra det snævre synspunkt, at et medium blot er en teknisk kanal for information, til den ved McLuhan formulerede brede definition, at mediet er “all extensions of man”. Werner Wolf, “Intermediality”, i Routledge Encyclopedia of Narrative Theo-ry, red. David Herman, Manfred Jahn & Marie-Laure Ryan (London: Routledge, 2005), 252. –og hvordan man i så fald kan redegøre teoretisk for dette fænomen – er hvad der har foranlediget denne artikel. Når eksempelvis den musikalske romance applikeres på salmeteksten, kan man da virkelig sige at salmeteksten derved har fået tilført romance-træk, selvom disse slet ikke er til stede i den bare tekst? I hvilken forstand er genretræk sammenlignelige – og således overførbare – på tværs af mediegrænser?En række nylige tiltag inden for det medie- og genreteoretiske område giver mulig-heder for at belyse og besvare disse spørgsmål på nye måder. Dels er mediebegrebet inden for de seneste årtier blevet genstand for stigende interesse i æstetisk teori; og dels har genrebegrebet undergået en udvikling og omformulering. Det er min formod-ning, at den udfordring af medie- og genrebegreberne, som denne øgede teoretiske bevågenhed har medført, vil kunne kaste nyt lys over det historisk etablerede empiri-ske genstandsfelt, som kirkeromancerne udgør. En stor del af de kirkeromancer, som  ved deres fremkomst for rundt regnet halvandet århundrede siden skabte furore hos  visse modstandere, findes i dag i den danske koralbog og er således en aktuel del af danske kirkegængeres praksis; men sangene og deres problematiske receptionshistorie er endnu ikke blevet behandlet ud fra den udvidede teoretiske synsvinkel, som nyere æstetisk medie- og genreteori tilbyder.Ekspansionen på det teoretiske område har imidlertid ikke udelukkende medført øget klarhed; både medie- og genreteorien lider under definitionsforstoppelse, og be-greberne medium og genre overlapper og sammenblandes undertiden. Kirke romancens udviklingshistorie gør genren til en oplagt konkret case for afsøgningen af de to over-lappende teoriers indebyrd og forklaringskraft. Artiklens formål er således dobbeltrettet: for det første gives et opdateret teoretisk bud på spørgsmålet om, hvorvidt man kan tale om, at salmeteksterne blev forvandlet til en “romance”, når de blev tilsat en romantisk melodi. For det andet er det håbet, at den analytiske behandling af kirkeromancen kan bidrage til den definitoriske fundering af to teorifelter, som stadig er under opbygning: hvordan kan man teoretisk forholde sig til det sjældent italesatte – og i øvrigt tilsynela-dende paradoksale – hierarkiske matrix, at der findes forskellige medier inden for den samme genre, mens der også findes forskellige genrer inden for det samme medium.  Mediet og genren Jeg vil i dette teoretiske afsnit fokusere på de dele af den nyere medie- og genreteori, som har beskæftiget sig med overlappet eller forbindelsen mellem de to kategorier. Begrebet medium, som jeg anvender som overkategori for “tekst” og “melodi” i kirke-romancen, er ikke entydigt afgrænset. 4  Hvad der dog er en overordnet kvalitet ved me-diebegrebet i forhold til fx begrebet om kunstværket er, at det, udover traditionelle kunstværker, kan henvise til noget, som ligger “før” eller er uafhængig af en social og kulturel evalueringsproces. Heri består vel den tendens, der deles af flere teoretikere  “Hvor livspoesien iklædes musikalsk klædebon” 25  6 · 2014 5 Claus Clüver, “Intermediality and Interarts Studies”, i Changing Borders: Contemporary Positions in Intermediality, red. Jens Arvidson, Mikael Askander, Jørgen Bruhn & Heidrun Führer (Lund: Inter-media Studies Press, 2007), 31.6 Lars Elleström, “The Modalities of Media: A Model for Understanding Intermedial Relations”, i Media Borders, Multimodality and Intermediality, red. Lars Elleström (Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2010), 12.7 Elleström, “The Modalities of Media”, 26.8 Irina Rajewsky, “Border Talks: The Problematic Status of Media Borders in the Current Debate about Intermediality”, i Media Borders, Multimodality and Intermediality, red. Lars Elleström (Basing-stoke: Palgrave Macmillan, 2010), 54.9 Jørgen Bruhn, “Medium, intermedialitet, heteromedialitet”, KRITIK 198  (2010), 81.10 Den tekstfokuserede tilgang til genrer og medier er fx blevet kritiseret hos Carol Berkentotter &  Thomas N. Huckin, “Rethinking Genre from a Sociocognitive Perspective”, Written Communication, 4 (1993); og Sibylle Moser, “Media Modes of Poetic Reception: Reading Lyrics Versus Listening to Songs”, Poetics 35 (2007). på området, til at underordne genrebegrebet i forhold til mediebegrebet. Således Claus Clüver: “What are the distinctions we should make between “medium” and “genre”? Generally, “genre” will refer to a sub-category, a class within a medium.” 5  Af synspunktet fremgår det, at de to begreber anses som forbundne, således at forskel-len på dem er af hierarkisk fremfor essentiel art. Et lignende synspunkt synes også at herske hos to andre intermedialitetsforskere, der behandler dette spørgsmål. Lars Elle-ström opdeler medier i tre underafdelinger; basale, kvalificerede og tekniske medier. 6  De “kvalificerende aspekter” ved medier er de så at sige “ekstramediale”, konteks-tuelle omstændigheder, der former mediet: historiske og sociokulturelle forandringer, æstetiske idealer, kommunikative behov etc., og i denne beskrivelse – altså som en af mediets subkategorier – placeres genren: “A genre cannot be circumscribed as an ab-stract entity without considering how both “form” and “content” are related to both aesthetic and social changes and sometimes it is an open question whether a new aes-thetic or communicative practice should be called a medium or a genre.”  7  Som hos Clüver peges der tillige her igen på vanskeligheden ved at adskille de to begreber. Elle-ström henviser til Irina O. Rajewsky, der ligeledes henlægger diskussionen af genren til den del af mediets beskaffenhed, som har med historisk og diskursiv kontekst at gøre. Rajew sky sammenligner her desuden teoridannelserne på henholdsvis mediets og genrens område. Hun iagttager, at genreteorien (fremfor medieteorien) er kende-tegnet ved at kunne redegøre for, hvordan inddelingen i genrer fungerer som heuristi-ske værktøjer og endda er med til at skabe betydning i tekster. 8 Denne pointe ligner Jørgen Bruhns, når han konstaterer, at mediebegrebet, som det er udviklet hos Elleström, fokuserer så meget på en abstrakt definition af selve medi-et, at det kommer til at savne forbindelse til den kommunikation, som dog altid må  være et mediums formål: at mediere mellem mennesker. Bruhn ser derfor en fordel i at skabe en krumtap mellem Elleströms model og genrebegrebet, idet han især bygger sidstnævnte på M. M. Bakhtins indflydelsesrige essay “Talegenrer”. 9  Ud over at han såle-des bidrager til at integrere mediebegrebet i genreteoriens forklaringskraft overfor kom-munikationssituationen, får Bruhn her simultant lempet genreteorien ind i på det in-termediale område, hvilket den nok kan have gavn af. Bakthins teori er nemlig karakte-ristisk for hele det traditionelle genreteoretiske område i sit fokus på verbale ytringer. 10    Lea Maria Lucas Wierød 26  6 · 2014 Set i lyset af nyere genreteoris interesse i at udvide sit felt og således integrere fx litte-rære og retoriske teorier om genre 11  er det påfaldende hvor lidt der alligevel er arbejdet i retningen af et overgribende tværmedialt teoriapparat, som tager højde for, at genrer findes ikke bare på tværs af kunstarter, men på tværs af alle udtryksformer og –måder.Men Bruhn mener altså, at Baktins genreteori også er kompatibel med andre end  verbale udtryksformer. Han påpeger, at de førnævnte “kvalificerede medier” på det æstetiske område er identisk med kunstarterne. 12  Her kan man jævnføre den fæl-les tilbøjelighed hos Elleström og Rajewsky til at sammenligne det kvalificerede me-dium med genren. Konstitueringen af henholdsvis kunstarter og genrer er altså, iføl-ge en syntese af disse standpunkter, meget sammenlignelige processer. I artiklen “The Politics of Genre: Space and Time in Lessing’s Laocoon” fra 1984 13  anvender W.J.T. Mitchell tilsyneladende betegnelsen genre synonymt med kunstart. Mitchell er blandt de teoretikere, for hvem det er afgørende at forbinde beskrivelsen af mediet med dets historiske og ideologiske forankring, hvilket man allerede kan se af titlen på artiklen. 14  Dens ærinde er, på linje med Mitchells øvrige arbejder, 15  at kritisere den automatise-rede opfattelse af kunstarternes distinkthed, som Lessing fremsætter. Mitchell udfor-drer denne opfattelse og hævder, at der ikke findes nogen naturlig forskel på visuelle og temporale kunstarter. Han vurderer, at Lessings interesse i at foretage en sådan skel-nen hidrører fra pragmatiske politiske omstændigheder i hans samtid, og han benytter dette som afsæt for det generelle argument, at spørgsmålet om temporale og visuelle aspekter af kunst må forstås som “a dialectical struggle in which the opposed terms take on different ideological roles and relationships at different moments in history.” 16 Det interessante for nærværende diskussion er, at Mitchell som nævnt synes at op-fatte “genrer” og “kunstarter” som synonymer. 17  Mitchells fokus på betydningen af politiske, historiske og ideologiske omstændigheder har en lighed med Elleströms beskrivelse af mediernes kvalificerende aspekter. En lignende læsning af Lessing fore-kommer da også hos Elleström: “Laokoön” bringes som eksempel på en normativ og dermed ideologisk forankret vurdering af grænserne mellem medierne (hvor grænser-ne “burde” gå), subtilt fremstillet som “naturlige” grænser. I Lessings optik har forskel-len på spatialitet og temporalitet altså med mediets kvalificerende aspekt at gøre. 18 11 Som fx hos Amy J. Devitt, “Integrating Rhetorical and Literary Theories of Genre”, College English , 6 (2000).12 Bruhn, “Medium, intermedialitet, heteromedialitet”, 79.13 W.J.T. Mitchell, “The Politics of Genre: Space and Time in Lessing’s Laocoon”, Representations , 6 (1984).14 Bruhn argumenterer for, at den noget formalistiske intermedialitetsforskning kan udvides med en mere kulturelt og filosofisk orienteret tilgang. Mitchell er her netop forbilledet, sammen med i øvrigt Nicholas Cook, som Bruhn krediterer for at forklare ud fra musikken, hvordan medier aldrig står ale-ne, men er, i Bruhns termer, apriorisk heteromediale. Jørgen Bruhn, “Heteromediality”, i Media Bor-ders, Multimodality and Intermediality, red. Lars Elleström (Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2010).15 Fortrinsvist i den uhyre indflydelsesrige “There Are No Visual media”. W.J.T. Mitchell, “There Are No  Visual Media”,  Journal of Visual Culture , 2 (2005). 16 Mitchell, “The Politics of Genre”, 100.17 Mitchell, “The Politics of Genre”, 108. Lessing selv omtaler kategorierne som “Künste” Laokoon ( Oxford University Press, 1965), 3.18 Elleström, “The Modalities of Media”, 25.  “Hvor livspoesien iklædes musikalsk klædebon” 27  6 · 2014 19 Carolyn R. Miller, “Genre as Social Action”, Quarterly Journal of Speech 70 (1984), 151.20 Det understreges fx af en titel som Thomas O. Beebee, The Ideology of Genre: A Comparative Study of Generic Instability   (University Park, Pa.: Pennsylvania State University Press, 1994), såvel som af Devitt, “Integrating Rhetorical and Literary Theories of Genre”, 701. Det samme synspunkt synes at  være på spil hos John Frow som understreger, at genrer frembringer “sandhedseffekter” (“truth ef-fects”), og derfor er afsenderens persuasive formål afgørende for budskabets genremæssige udform-ning. John Frow, Genre (London: Routledge, 2006), 19. Jeg tager Mitchells position, såvel som Elleströms og Rajewskys, til indtægt for den antagelse, at den underafdeling af mediebegrebet, som Elleström kalder kvalificerede medier, ligger meget tæt op ad (og er somme tider identisk med) genrebegrebet. Men synspunktet rummer det problem, at genrer og kunstarter dårligt kan siges at være identiske kategorier. Et eksempel på dette er de tilfælde, hvor den samme genrebeteg-nelse anvendes inden for flere forskellige kunstarter. De to genrer, som er genstanden for denne artikel, er eksempler på dette: “salme” og “romance” er betegnelser, der an- vendes inden for både litteratur og musik til at betegne en bestemt type inden for hver af disse to kunstarter. Taler man om en “salme” eller en “romance” inden for det litte-rære (og, for salmens vedkommende, teologiske) felt, menes der de aspekter, der knyt-ter sig til det verbale univers; anvender man dermed en af de samme betegnelser in-den for det musikalske område, refererer man derimod til musikalske parametre som melodi, harmoni og rytme. Man kan derfor komme ud for, at når nogen taler om en “smuk salme”, kan det være uklart, om der sigtes til dens smukke harmonisk-melodi-ske progression eller dens dybe teologisk-dogmatiske indhold. De faktorer, der konsti-tuerer tværmediale genrer som disse to, må altså være af en anden art end de, der har dannet kunstarterne “litteratur” og “musik”.Det virker oplagt at mene, at kunstarternes afgrænsninger består i mere mediespeci-fikke forskelle: musik og litteratur adskiller sig allerede ved den simple omstændighed at de består af forskelligartede materialer. Genrer er snarere defineret ved det kommu-nikative formål, de er designet til at opfylde; dette er især blevet påpeget af den nyere retoriske genreteori siden 1980’erne. Carolyn Miller mente, at en genre defineres af den handling, den anvendes til at udføre. 19  Når en genre som “salmen” kan findes på tværs af områder med fundamentalt forskellige mediale egenskaber, såsom musik og litteratur, kan det ifølge denne optik skyldes, at den litterære og den musikalske  version af denne genre deler en idé eller en retorisk persuasiv interesse. Denne inte-resse er forankret i konkrete historiske omstændigheder, som har affødt et behov for dannelsen af genren, fx salmegenren. Når kirkeromancens genredannelse blev mødt af modstand, kan det derfor være fordi kritikerne ikke sympatiserede med den persuasive interesse, romancegenren angiveligt førte med sig Genrens og genredannelsens udspring i en retorisk situation som middel for en kommunikativ funktion bevirker, at genrer er essentielt ideologiske, i den forstand at det, der regulerer og definerer dem, ikke er betinget af hvordan objekter og arte fakter “er”, men snarere hvordan de “bør være” for at kunne passe ind i en given genre-kategori. 20  Musikologen og medialitetsteoretikeren Nicholas Cook bemærker, hvor-dan analysen af musikalske multimedier (som er Cooks gennemgående term for musik i sammenblanding med andre medier – en sammenblanding, som han vel
Related Search
Similar documents
View more
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks
SAVE OUR EARTH

We need your sign to support Project to invent "SMART AND CONTROLLABLE REFLECTIVE BALLOONS" to cover the Sun and Save Our Earth.

More details...

Sign Now!

We are very appreciated for your Prompt Action!

x